Børn i Biografen - alder
I Danmark er det medierådet der træffer bestemmelser om hvilken aldersklasse en film skal have, med andre ord træffer de beslutning om hvilken alder børn skal have for at se en given film.
En film kan få en af fire nedenstående cencur:
1) at filmen godkendes for alle,
2) at filmen godkendes for alle, men frarådes for børn, der ikke er fyldt 7 år,
3) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 11 år,
4) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 15 år.
I biografen oplyser vi på hjemmesiden under hver enkelt film, hvilken klassifikation Medierådet har givet filmen.
Det er i flg. dansk lovgivning forbudt for biografer at give børn adgang til film, der ikke er egnet for dem. Derfor skal ID forevises mod forlangende.
Børn alene i Toftlund Biograf
Børn må først se en 11-års film fra den dag, de er fyldt 11 år, og først se 15-års film fra den dag, de er fyldt 15 år.
Børn i Toftlund Biograf med en voksen (ledsagerreglen)
Børn, der er fyldt 7 år, kan komme ind og se alle film, hvis de følges med en voksen, dvs. en person der er fyldt 18 år, men brug venligst Medierådets vurderinger som grundlag for selv at tage stilling til, hvilke film dine børn skal se.
Børn under 7 år må i følge loven ikke se en film, der har fået en 11- eller 15 års-censur - heller ikke hvis de er ledsaget af forældre eller andre over 18 år.
Læs mere om medierådets vurderinger klik her